Karakterafgivning

Hurtig kontakt og hvor lang tid der går før varen er fremme, er alfa og omega for en god karakterbog som sælger. Beta osv er, at man selv lige lægger en karakter og at varen selvfølgelig er i orden.

Som køber er det primært kontakten og hvor promte betalingen falder, der er afgørende.

Uanset hvad andre kan finde på at gøre eller sige, mener jeg at det ideelle må være at sælger afgiver karakter først. Men særligt de små erhvervsdrivende er nogle bangebukse og bruger muligheden for at kunne gøre gengæld, hvis man nu skulle være utilfreds. Derfor ender så mange auktioner på QXL uden karakterafgivning.

Skulle man havde fået en urigtig karakter på QXL, er det besværdligt, men muligt at få den ændret.
Til dette formål skal AL KONTAKT MELLEM SÆLGER OG KØBER VÆRE GEMT. Dvs lad være med at slette emails, før handlen er fuldstendig afsluttet.
Jeg har fx en gang fået en Negativ karakter med en tekst noget i retning af: "Super sælger, hurtig kontakt og god vare" - denne fik jeg først slettet efter måneder, fordi køber skulle godkende at have lavet en fejl, selvom den var åbenlys.

Kundeservice, er som regel venlig, men kan virkelig være tung at danse med. Men sådan er det jo næsten blevet generelt - Måske er tungnemhed et kriterium for sådan en job...

Hvis du som køber har haft en dårlig oplevelse med en sælger, så klap hesten og tag kontakt til sælger, før du afgiver karakter. Fortæl situationen og hvad du er utilfreds med - Som regel tager sælger varen tilbage, giver et afslag, eller måske lige den forklaring du manglede.

Faktisk gælder købeloven, når man handler via internetauktion - Det er altså ikke rent privat salg, men derom forklarer jeg i tråden om fortrydelsesret.