Jeg er aldrig blevet rig af at sælge ud af min overflod og bliver det heller aldrig - Jeg har simpelthen ikke overflod nok.
De annoncer jeg har haft bedst salg ved, er med ting der interesserer mig.
Jeg har stor glæde af møbelkunst og det er den kategori der fungere bedst for mig. Det at jeg har øje for møblets detaljer, er nok det der gør forskellen.
Billedet er af en detalje jeg satte på annoncen for skænken.
Skænken havde nogle meget værdsatte år i mit hjem, men måtte lade livet fordi den reelt var tom - Jeg har ikke så meget rod tilbage :-)
Skænken var selvfølgelig købt brugt og blev solgt en smugle dyrere end købt.
Et gammelt hakket fyrretræsspisebord med klodsede fødder og uskønne proportioner fik mig engang til at måbe selv. Fordi jeg var en fattig enlig studerende med barn, havde jeg været nød til at bruge bordet i årevis og fået det til at blive diskret ved at male det hvidt. Jeg satte det selvfølgelig til en krone og beskrev alle fejlene, for magen til ragelse... Dette ramte lige i hjertet af den periode hvor alt skulle være hvidt og endte med at give mig råd til et nyt bord (som jeg selvfølgelig ikke har købt - Det arvede er bedre).
En anden gang har jeg solgt en reol via dba. Denne var af en semikendt designer og der var nok fem til salg magen til på Lauritz. Jeg fik solgt den til deres vurderingspris - Hvilket de ikke selv kunne klare med dem de havde på auktion. Men mine billeder var også bedre end deres.
Manden der købte dem var meget tilfreds - Jeg sørger selvfølgelig for ikke at oversælge og har pudset møblet efter alle kunstens regler, så billederne lyver jo ikke - Det er bare svært at få taget gode billeder. Man kan godt se mine billeder ikke er professionelle og det tror jeg faktisk er vigtigt. Ellers ville jeg selv blive mistænksom. Det handler i høj grad om, at få dem beskåret så man ser mest muligt af netop den kvalitet, dét billede skal fortælle om.
Jeg har også god held med at sælge det tøj, jeg ikke selv bruger mere. Men her er jeg meget selvkritisk. Jeg har en gang fået en kommentar om, at en lynlås var stram - og sådan noget irriterer mig. Jeg burde selv havde opdaget det og ordnet det, eller kasseret jakken.
Da jeg har været fattig i så mange år, er jeg ikke typen der køber ret meget til fuld pris. Derfor opnår jeg ofte nogenlunde samme salgspris på det lettere brugte, som jeg selv gav i sin tid.
Hvordan man definerer salgssucces er nok forskelligt. I høj grad er det en succes for mig at tingene bliver solgt og hvis jeg får et lille sprøjt i økonomien, føler jeg mere frihed. Jeg er også typen der elsker, når der er ryddet op (er ikke helt så god til det som man måske skulle tro)- så følelsen når den kæmpe kiste eller bunken med tøj er ude af huset, er glæde.
Er du kommet her til siden, fordi du håber at tjene din månedsløn på salg via genbrugssiderne, så tror jeg mit bedste råd til dig er at finde en anden niche.
Der er virkelig mange små erhvervsdrivende der sælger junk og uskønne overflødige ting. Konkurrencen ser ud til at være meget hård, og varerne bemærkelsesværdigt ens. I længere tid har man kunnet købe importlister på QXL og det er nok der den gik galt. Start under alle omstændigheder som fritidssælger - man må tjene op til 50 000,- per år, før man skal momsregistreres. Om ikke andet gør det dine vare 25% billigere.
Og det skal være billigt på genbrugssiderne.
Det rige publikum er der ikke - det er alle os fattigrøve, der bytter småpenge.
PS jeg har aldrig købt for over 500kr og aldrig solgt for mere end 2000,-
Det fleste handler ligger under 200kr.
http://www.information.dk/185548
Så er der selvfølgelig oplevelser som den beskrevet på Information, men så kan man selvfølgelig også spille lotto...