Den gode auktion

Lidt om hvordan man opretter en rigtig god auktion

  1. Billede
  2. Tekst
  3. Porto
  4. Pris

1
For det første kan næsten intet sælges uden et god billede. Et dårligt billede kan godt ændre prisen ret drastisk. Fx er min lædersofa købt for 50kr - tilsvarende koster normalt i omegnen af 5000,- (dette fordi jeg, nok som den eneste, kunne gennemskue hvad der var tale om).
Hvis du ikke kan tage nogenlunde gode billeder, så spørg en i familien der kan. Billedets kvalitet oplever jeg som nummer et, i forhold til hvilken pris en vare opnår.
Det kan være en god ide at få billedet igennem et billedebehandlinsgsystem - dels fordi nogen hjemmesider kun tillader et lille (altså få pixels) billede. Du har sikkert et program på din computer allerede - fx paint. Ellers kan nørderne gå i gang med Gimp der er et gratis program. www.gimp.org
Hvis du er nybegynder og vil starte med bøgerne som jeg tidligere foreslog, så kan en scanner faktisk bruges til formålet.
Men igen, er det vigtigt at få beskåret billedet, så der ikke er en masse udenoms med - dette virker forstyrrende.
En fejl mange gør når de sælger tøj, er at de fotografere en sammenfoldet bunke. Det kan også virke noget ubehageligt på nogen, hvis der fotograferes i en seng eller på et gulv - det virker lige lovligt personligt/beskidt. Forleden så jeg en privat der ville sælge et sæt undertøj - Fotograferet på og med beskrivelsen "aldrig brugt". Det tror jeg altså ikke sælger.
Flere billeder er godt, men kun hvis de er af en hvis kvalitet.
Billeder af evt fejl ved varen hjælper gevaldigt på troværdigheden og på at karakterbogen vokser med positive kommentarer.




2
Sørg for at have en ordenligt beskrivelse af varen. Langt de fleste ting kræver et par mål. Fx møbler og tøj. Dette er virkelig også en klassiker - der mangler så mange beskrivelser og vi gidder altså ikke stille spørgsmål til hver anden ting vi finder interesse i.
Har tingen en historie, så skriv den.
Skriv også gerne hvorfor du vil af med den. De fleste købere er mistænksomme.

3
Gør dig den ulejlighed at veje varen og skriv hvad portoen bliver. Rigtig mange hopper forbi auktioner hvor dette felt ikke er udfyldt. Det er nemt at finde ud af, når man kender vægten - gå blot ind på www.post.dk og brug det lille program.
Sælger du på Trendsales eller qxl, kan det være en god ide at skrive at du betaler portoen. Men det må du opveje i forhold til auktionsprisen (som du på qxl betaler et gebyr af).

4
Det kan være virkeligt svært at vide hvad en auktion skal startes på. Et par muligheder kan være at se hvad andre skal have for samme (men læg mærke til om der er kommet nogen bud). Det kan være lidt af en chance at starte en auktion på 1kr. Jeg har både haft gode og dårlige erfaringer med dette. Hvis du er typen der har for mange ting der flyder, så sæt auktionens startpris lavt og skriv hvorfor (nogen bliver mistænkelige hvis tingene er for billige).
Hvis det ikke haster med at få solgt, så sæt prisen lidt dyrt og se om der er nogen bud. I stedet for at nedsætte prisen hvis der ingen bud kommer - så flyt til en af de andre internetsider og se om der er bedre held der. Ting der står "nedsat" på, har den uheldige virkning på mange købere, at de så tænker - "det er nok heller ikke noget værd".

Hvis du har spørgsmål, må du gerne skrive!